First Hope

First Hope – en drøm om Afrika

I 2006 fik min kone og jeg muligheden for at få vores drøm om en farm i Afrika til at gå i opfyldelse. Jeg gik på pension, og min kone Lizzi var allerede hjemmegående, så tiden var inde til at finde det rette sted.
Vi boede og arbejdede i Zambia i 4 år fra 1969-1973, og har altid ønsket at komme tilbage til dette fantastiske land. Det endte dog med at blive skønne Sydafrika, som blev målet.

Vi forelskede os i stedet på grund af beliggenheden lige ned til Limpopo-floden. Vi byggede en ny lodge helt ned til floden, og har i de seneste år været her 6-7 gange om året.

Vi nyder den gode stemning, den fantastiske natur og det rige dyreliv - som bogstavelig talt vandrer rundt i både for og baghave. Sydafrika skal ses, duftes og mærkes. Naturen, landskaberne, bjergene - ja alt er så smukt, at det skal opleves.

Nu har vi så fået lyst til at dele dette paradis med andre, som vil opleve Sydafrika på nærmeste hold.

Varme hilsner fra Lizzi og Finn Borre